Fruerstuen er en gruppe af kvindelige seniorer der mødes ca. hver 6. uge med mulighed for at danne netværk, holde hjernen i gang over en hyggelig middag, være fælles om gode oplevelser, som musik, museer, og udflugter.
Fruerstuen betyder kvinders opholdsrum eller hus, således som de kendes fra borge, herregårde og slotte i middelalderen. Her kunne kvinder udføre deres arbejde. Rummet kunne den gang låses inde fra så de kunne udføre deres arbejde i fred og ro. Der er ikke låst i vores Fruerstue, vi er bare kvinder i en moden alder, der vil nyde vores samvær og dele interesser.
Gruppen er etableret under Ældresagen, men du behøver ikke være medlem for at deltage.